Journal

over

Fjendtlighederne til Søes

ved Kiøbenhavn.

begyndt d. 10. August 1807

 

endt d.7. September 1807.

Aug.

 

Mandag den 10.

 

De Enroullerede blev indkaldte.

Tirsdag den 11.

 

H.K.H.Kronprinsen kom til Byen. Frivillige folk blev antagne til Defensionen og givet 15 rd.

Onsdag den 12.

 

H.M.Kongen og Kronprinsen rejste fra Byen.

Torsdag den 13.

Efterretning ankom at Vagtskibet i Sundet var gået nord efter.

Ud af Bommen lagde:

Flyde Batteriet.

Kanonbåden Kallundborg.

Morter Challup No. 1.

Flyde Batteriet lagde sig ved Prøvestenen.

Kallundborg på brandvagt norden for Trekroner.  De følgende nætter lå bestandig
både på brandvagt.

St. Thomas lagde ud af Bommen og lagde sig imellem Trekroner og Kalkbrænderiet. Linormen lagde ud af Bommen og lagde sig ved Prøvestenen.

 

Lørdag den 15.

Den engelske flåde og transport sejlede fra Helsingør og lagde sig ved Vedbæk. Mars halede ud og lagde sig ved Trekroner, norden for St. Thomas. Bombarderbådene lagde ud af Bommen og ankrede på inder Rheden.

 

Søndag den 16.

I morges landede fjenden ved Vedbæk. Om aftenen roede 6 kanonerchalupper ud for at ataquere og om muligt at erobre de sønder fra kommende engelske transportskibe, men måtte vende tilbage kl. 1, da det begyndte at lufte og Divisionen stod i fare for at blive afskåren af nogle krigsskibe, som holdt ned på dem.

I dag blev lagt beslag på alle engelske skibe og ejendom.

Foruden nogle kanonerbåde kom i dag ud af Bommen stykprammen Hayen og Sværdfisken som blev placerede imellem Trekroner og Lynettet på Østre side af Refshalen.

 

Mandag den 17.

I morges lagdes Bombarder Divisionen omtrent 1000 skridt ud fra Lynettet, og kastede mod de sønder fra kommende fjendtlige skibe. En del af kanonerbådene understøttede dette angreb. Efter nogen tids forløb blev transportskibene tvungne til at stå over ad Svenske Kysten.

Lieut. Holsten og T. Lütken blev beordrede at afskære tvende skibe, som vare noget agter ud.

Understøttet af flere både lykkedes dette dem, uagtet tvende orlogsbrigger gjorde alt for at redde deres skibe.

Det ene af disse, som kom fra Memel, ladt med tømmer til Skotland blev brændt, da det ved indsejlingen kom til at stå på Middelgrunden. Det andet blev frigivet, da det var et amerikansk skib. En Division sendtes til Kastrup for at undersøge de der liggende skibe, hvoraf et fandtes at være dansk og blev bragt i sikkerhed.

Kl. 1 blev 3 både under Lieut: J. J. Svenson afsendt for at understøtte Livjægerne som attequerede de engelske forposter ved Svanemøllen.

Om eftermiddagen attequerede Kanonbådene, anført af Kammerherre Bille, de engelske bombarderer som lå ved Stubben og kastede mod Byen. Kanonaden varede fra 6½ til 9; da fjendens ild blev bragt til at tie. Båden Stubbekøbbing havde 1.død.

 

Tirsdag den 18.

I nat borttog Kanonbådene de engelske mærker på Stubben. Kanonbådene avancerede om morgen Nord efter for at forhindre de engelskes landgang. Et maskeret batteri åbnedes med et; dette og de opsejlende kanonbrigger tvang flotillen til at retirere. Lieutn. G. Boll på Holbeck og 2 mænd på Rødbye såredes. Tre både blev beskadigede, men straks istandsatte.

 

Onsdag den 19.

Tvende fjendtlige bombarderer kastede mod Prøvestenen, som igen skød nogle skud, ligesom der fra Quintus kastedes nogle bomber.

Nordre del af Defensionen skød på og tvang en kutter til at vende.

Fregatten Frederiksværn sås erobret at ligge blandt fjenden. Admiral Gambier sendte en parlamentær for at tilbytte sig de den 17ds tagne engelske mod 20 blesserede af Frederiksværns mandskab. Løjtnant Svenson bragte svar og tilbagetog vores blesserede.

 

Torsdag den 20.

Et udfald igennem Østerport under oberstløjtnant Voigt med 2000 [mænd] blev gjort for at ødelægge batteriet ved Svanemøllen som meget hindrede vore bådes bevægelse. Baron Holsteen med 9 både attequerede kl. 4½ batteriet og bragte samme til at tie. Men da vores tropper retirerede, og et nyt batteri blev åbnet, noget norden for det demolerede, måtte også bådene retirere. I denne attaque mistede vi 3 døde og 5 blesserede, foruden Løjtnant Holsten som blev blesseret i venstre arm. Båden selv led en del, men blev straks repareret.

En stor del af den engelske transport gik sønder efter.

De engelske bombarderer ankrede kl. 7 ved Stubben og kastede en del Bomber
uden virkning mod Holmen. Vores Bombarder Division kastede kastede igen mod 
disse.

 

Fredag den 21.

Om formiddagen sejlede 3 fjendtlige orlogsskibe synder efter og lagde sig syd for 
Prøvestenen. Om eftermiddagen kastede bombardererne mod Kastellet. En af 
brandvagterne var så uheldig at 1 døde og 2 blesseredes på en dansk jolle som 
den skød på, da anråb ikke blev besvaret.

 

Lørdag den 22.

2 af de stykpramme som lå sønden for Trekroner blev lagt imellem dette og Kalkbrænderiet.

 

Søndag den 23.

Nogle af vore bombarderbåde og pramme angreb de fjendtlige bombarderer, som havde lagt sig norden for Nordre Kalkbrænderi. Kl.10 begyndte vi at kaste. Vor ild blev straks besvaret af de engelske Bombarderer, Kanonbrigge og 1 landbatteri. Da kl. var 1, sagtnedes fjendens ild betydelig, og de fjendtlige bombarderer sås at flygte. Arier Guarden af Kanonerchalupperne rykkede derfor frem og forfulgte de flygtende. Prammene vedblev at kaste mod Landbatteriet. I denne attaque, som varede til kl. 3½, mistede vi 7 døde og 11 blesserede, foruden en Formand på Nyeholm som dræbtes af et stykke af en bombe. En del af Kanonbådene blev beskadigede, men straks istandsatte. Sværdfisken derimod, som havde fået nogle grundskud, måtte ind for at udlastes.

 

Mandag den 24.

En kanonjolle, 1 kanonbåd og 1 kanonade barkas under Løjtnant C. Wulff blev lagt i Kalleboderne. Den 3de stykpram, som lå syd for Trekroner, blev lagt imellem Kalkbrænderiet og Kastellet.

 

Tirsdag den 25.

Divisionen i Kalleboderne beskød hele dagen et batteri fjenden arbejdede på ved
Gl. Pesthuus. Lette tropper gjorde et udfald i Classens Have som vore både
understøttede. Vi så mange falde for bådenes skrår. Ingen folk mistedes på
bådene, uagtet fjendens heftige musket ild. Da Landtropperne trak sig tilbage
gjorde vore både ligeså. I dag blev byen bombarderet fra landsiden.

 

Onsdag den 26.

Bombarder Divisionen kastede mod det engelske Hovedkvarter i Hellerup. Fjenden
mod disse og Kastellet. For at forurolige fjenden i Classens Have blev skud med
kugler og skrår [sendt] derind af nogle af vore både. Da vores kanonade opholdt, traf en granat fra fjendens batteri ved Kildevæld på Stubbekøbing som sprang i luften,
hvorved 31 mand mistede Livet og 12 blesseredes. Ved attaquen blev ellers
Løjtnant Dodt let blesseret, 1 matros blev skudt og 6 blesseredes.

 

Torsdag den 27.

2 af stykprammene indtog igen deres post synden for Trekroner. Da fjenden uagtet bådenes ild hele natten var bleven færdig med batteriet ved Kalleboderne, begyndte dette ret for alvor at beskadige bådene med kugler og skrår. Da Løjtnant Zeuthen var skudt, Kadet Bull, som fik hans båd, mistet den venstre arm, 6 vare døde og 4 blesserede, og da alle bådene havde bortskudt deres Ammunition, gav Løjtnant Wulff ordre til at retirere, hvorved båden Nakskov var så uheldig at komme på grund. Da Løjtnant Wulff ikke kunde få den af, forlod han samme med sit mandskab, overbevist om at den ej kunde blive taget. Noget derefter blev den ved flere fartøjers hjælp bragt flot og roet ind for at repareres.

 

Fredag den 28.

Kanonadebarkassen og kanonjollen under Løjtnant Sparens kommando blev atter lagt i Kalleboderne.

 

Lørdag den 29.

 

Skete intet til søs.

Søndag den 30.

 

Tropper stod færdig til udfald men fik kontra ordre. Bombarderere skulle have kastet,  men vejret forbød det.

Mandag den 31.

For at afbrænde bygninger i Classens Have og omkappe træer der, skete i morges tidlig et udfald under oberst Bechs kommando, 50 tømmermænd fra Holmen med løjtnant Bille fulgte med og 3 kanonbåde fra søsiden understøttede angrebet. Entreprisen lykkedes for en del, da bygningerne blev afbrændte og flere træer omkappede. Hos os mistede vi 1 død og havde 2 blesserede. Kl. 8 om formiddagen begyndte 6 bombarder pramme, tillige med morterer på lange Linie i Citadellet, de på nye Holm og Trekroners Batteri at kaste mod det engelske morterbatteri sønden for Svanemøllen. Tvende spilpramme, hver med en 150 punds morter samt Bombarder Divisionen kastede mod de fjendtlige bombarderer som lå i Vartov Bugten. Kl. 10½ sprang et af de fjendtlige skibe i luften og et andet sank, hvorpå den hele fjendtlige bombarder linie retirerede i hast. Arier Guarden af kanonslupperne forfulgte dem og stillede deres skud især mod en brig som uden tvivl led betydelig. Kl. 1 var bombardererne uden for skud, og da ingen af de fjendtlige Landbatterier, som hele tiden havde kastet granater og bomber mod flotillen, hørtes, ophævedes attaquen, hvorved vi kun fik 4 blesserede. Mod Mars og St. Thomas blev skudt fra land med gloende Kugler. I morges tidlig havde de engelske skudt med kardesker ind i Dragør fra skibene og antændt en der liggende Galease; denne blev dog sluttet, da fjenden blev fordreven fra Holmen af infanteriet.  Bomme blive nu lagt for og om Dragør Havn.

 

Sept.

 

Tirsdag den 1.

 

Kommandanten blev opfordret til at udlevere flåden.

Onsdag den 2 .

Ordre er given til at indrette alle krigsfartøjer således at de på første vink kan sænkes. Ligeledes at alle sejl, takkelage, ræer, osv. kan kappes og tilintetgøres. Seks brandere er under arbejde, 

Kl. 7½ om aftenen begyndte fjenden fra alle landbatterier at kaste med bomber og granater, ligeledes at udskyde ildpile. Dette vedvarede til Kl. 4 om morgenen da ilden noget sagtnedes, indtil den kl. 7 aldeles ophørte.

Når jeg sammenligner det antal bomber som vore pramme kastede i 5 timer den 31. august med det uophørlige bombardement i nat, tør jeg vel sige, at over 4000 bomber og granater faldt i Byen.

Nogle huse afbrændte og flere blev antændte, men slukkede.

Fra søsiden begyndte også om aftenen de engelske bombarderer, hvoraf nogle i skumringen sejlede ned i bugten, at kaste; men 11 Kanonbåde, som modig angreb disse med kartesker på musketilds distance, tvang dem til at retirere og ophøre, uagtet fjendens ild var heftig mod bådene da nogle brigger gave lag på lag, vare vi dog så heldige ikke at miste en eneste mand på søen. De 4 bombarderbåde kastede mod et engelsk batteri ved Larhens Gård på Nørrebro.

 

Torsdag den 3.

Om eftermiddagen begyndte fjenden igen at bombardere og vedblev hele natten, hvorved mange huse afbrændte.

Bombardererne krydsede ind og kastede, men retirerede ved vore bådes ankomst uden at det kom til attaque. Bombarderbådene kastede om natten mod Larhens Batteri.

 

Fredag den 4.

Fjenden continuerede at kaste mod byen og flåden. Fruekirke og en del af byen
afbrændte. Fra Tømmerpladsen måtte vore tropper retirere for den der opkomne ild.
100 af Holmens Tømmermænd blev sendte derhen og 100 til ilden i staden. 
3 både under J.J. Svenson blev detacherede til Kalleboderne. I fregatten Glückstad opkom ild af en Bombe, som blev slukket.

 

Lørdag den 5.

I formiddags blev byen igen bombarderet. Betydelige strøg brændte.

Kanonbådene i Kalleboderne attaquerede med skrår mod de engelske forposter som vilde ind på Tømmerpladsen og tvang dem til at vige. Bådene fik derved 2 blesserede. Om Aftenen kl. 8 sendtes en Parlamentær til fjenden.

 

Søndag den 6.

450 tømmermænd blev sendt til Ilden. Admiral Lütken fik overkommandoen ved samme og assisteredes af  den 2  Kapit:Løjtnanter.

 

Mandag den 7.

I morges blev man enig om Kapitulationspunkterne. I dag lagde den hele mobile defension ind af Bommen og folkene gik fra skibene. I aftes besatte fjenden Kastellet og Holmen, i følge kapitulationen, og endtes således marinens mod og anstrengelse.

(Sign) F. Grodtschilling.

Denne Journal, der er holdt af min anden adjudant prem. Lieut:Grodtschilling under min specielle opsigt, er overensstemmende med sandhed, bevidnes

           Steen Bille.

Har været forlagt i Krigsforhøret.

 

 

 

 

 

Tilbage